Ny dynamik i sektoren for belysning og elektroteknik |
Tekst: indret.dk
Energieffektivitet en drivkraft for vækst
'Der er en enorm efterspørgsel efter energieffektiv lys og bygningsteknologi på verdensplan. Det bekræftes af de imponerende resultater for den 6. Light + Building ', siger Dr. Michael Peters fra ledelsen Messe Frankfurt. Mere end 180.000 besøgende fandt vej til Frankfurt til denne verdens førende messe for arkitektur og teknologi, som sluttede den 16. april 2010. Det er en stigning på otte procent i forhold til messen for to år siden. Under temaet energieffektivitet, præsenterede 2.177 producenter fra hele verden deres nyeste produkter og trends til belysning, elektroteknik samt hus- og byggeautomatik på en udsolgt messe.
Stigningen i antallet af besøgende kom fra både ind- og udland. Alt i alt tegnede Internationale fagbesøgende sig for over 43 procent af det totale besøgstal, dvs næsten en ud af to besøgende kom fra udlandet. Efter Tyskland kom der fleste besøgende fra Holland, Italien, Østrig, Frankrig og Storbritannien.
Der var en stor stigning i antallet fra Nord- og Sydamerika og Asien. Den vigtigste gruppe af de over 40.000 kom fra selve branchen, og tegnede sig for næsten en fjerdedel af det samlede besøgstal. Udover folk fra branchen og industrien var arkitekter, belysnings-planlæggere og ingeniører godt repræsenteret.

Kendetegnet for messen var på mange måder interessen for alternative lyskilder til de eksisterende glødetrådspærer. Også hos Harco Loor, repræsenteret ved In-Light i Danmark, er de begyndt at arbejde med LED-lys - og meget gerne LED lyskilder, der umiddelbart kan bruges i eksisterende lamper, hvor måske kun transformer skal udskiftes. Detailbillede viser en af krystallamperne (IBH 1) med en speciel LED-pære, der nærmest får pæren til at ligne en støvdrager i krystalblomsten.
Intet virker uden strøm
Hovedemnerne var e-intelligens, energieffektivitet, e-netværk og lys. Messen efterlod ingen tvivl om, at intet virker uden strøm! Og de besøgende fik verificeret denne påstand ved besøg på 'E House” området for el-installations branchen - og det gælder alle segmenter, fra LED belysning og e-mobilitet, via energibesparelser for elektrisk udstyr til byggeteknologi systemer.
Messen var overvældende: Et imponerende besøgsresultat. Der var en utrolig atmosfære i alle udstillingshaller og et højt niveau for erhvervslivets dynamik, der vil blive opretholdt længe efter afslutningen af Light + Building 2010.
Som en innovationsplatform sætter Light + Building nye standarder for teknologi, design og bæredygtighed i hele verden, og virker samtidig som en saltvandsindsprøjtning til de første tegn på opsving i de økonomisk vanskelige tider.
Den næste Light + Building vil blive afholdt i Frankfurt fra 15-20.april 2012.








